Kurv

 
I kurven:

0 varer
0,00 kr

 
  Når du opretter en konto, kan du nemt og sikkert handle på vores site
 
Glemt dit kodeord?
 

Springfontein

I Walker Bay Regionen. 

Spændende vingård tæt på det kølige Atlanterhav. Herlige elegante og mineralske vine . Denne producent som vi har føjet til vores liste over spændende leverandører i 2010 ligger i Walker Bay regionen.

Walker Bay er en stor bugt som ligger på den sydvestlige kyst af Sydafrika. Det kolde Atlanterhav som møder kystlinjen her, giver et køligere klima for vindyrkning. I området ligger også byen Hermanus hvor man i den sydafrikanske vinter og forårssæson kan se rigtig mange hvaler som samles ud for kysten her. En anden god grund til at besøge området, hvis man får mulighed for det.

Hvad er ”terroir” og hvorfor er det så vigtigt.Det har alle vinproducenter deres helt individuelle svar på men fælles for alle er at det handler om det sammenfald af naturlige forhold så som jorden, klimaet, location etc. der øver indflydelse på druerne. For netop Springfontein er det helt særegne at deres vine er plantet på 100% kalkstensjord som er med til at give deres vine den helt specielle elegance og attraktive mineralske renhed. En anden ikke uvæsentlig og positiv faktor er nærheden til det kolde Atlanterhav ca 5 km væk.

Farmen strækker sig over ca 500 hektar hvoraf kun ca. 25 hektar rummer vinstokke. De første stokke blev plantet i 1998, færdigplantet i 2002 og den første årgang frigivet i 2005, så en ganske ung og lovende lille producent. Markerne er tilplantet med 80% røde og 20% hvide druer af alle de velkendte sorter. Der arbejdes meget med ”Single Vineyard” vine og en stor del er ufiltrerede og der hersker en stor grad af engagement og ønske om at være anderledes på deres helt egen måde. Det skal blive interessant at følge den videre udvikling.

Læs mere på www.springfontein.co.za

 

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.